top of page

Lidt om qigong

Hvad er qigong?

Qigong (også chi kung 氣功) er et kinesisk bevægelsessystem, som kan spores flere tusind år tilbage, og som kombinerer langsomme bevægelser, åndedrætsteknikker, meditation og visualisering.


Begrebet “Qi” dækker over den kinesiske forestilling om en “livsenergi”, mens “gong” betyder “arbejde” eller “færdighed”. Qigong er altså vores arbejde med at kultivere denne livsenergi, der ifølge daoistisk tankegang strømmer i alt levende.


Når du dyrker qigong regelmæssigt vil du mærke, at du forandrer dig på det fysiske, men også på det mentale plan. Du vil opleve mere klarhed, dit fokus og din kreativitet skærpes, og du forbedrer din evne til at give slip på ængstelse og spændinger.

Qigong workshop i Grenaa på Djursland

Qigong gennem tiden

Der findes tusindvis af qigong-øvelser og -systemer knyttet til forskellige traditioner, geografiske områder og klaner. Disse systemer blev typisk hemmeligholdt og overleveret fra generation til generation. Qigong blev en vigtig del af daoismen og blev betragtet som en disciplin blandt de lærdes dyder på linje med digtning og kalligrafi. Der blev derudover også dyrket qigong i hæren og i munkeklostrene.


Siden Qing-dynastiets fald i den tidlige del af det 21. århundrede har qigong levet en omskiftelig tilværelse. Fra at blive institutionaliseret og siden bandlyst under Mao-årene til at blomstre op med millioner af kinesere, der under den såkaldte qigong-feber hver morgen mødtes i deres forskellige grupper i storbyernes parker for at træne.


I dag dyrker folk qigong over hele verden, for at skabe balance mellem krop og sind og for at styrke deres immunforsvar. I de senere år er qigong desuden i stigende grad blevet anvendt til at behandle og forebygge tilstande som stress, burnout, depression, PTSD og kroniske smerter.

Vil du vide mere om qigong for virksomheder, tilmelde dig en qigong workshop på Djursland eller i Aarhus, eller har du ubesvarede spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte mig via e-mail eller kontaktformularen:

Kontakt

8500 Grenaa, Danmark

  • Facebook
  • Instagram

Tak for din indsendelse!

bottom of page