T'ai chi ch'uan, tai chi chuan eller taijiquan?
Kinesiske tegn udgør et unikt skriftsprog, hvor et tegn kan have forskellig betydning og udtale alt efter sammenhæng. At vi i Vesten gennem tiden har brugt forskellige romaniseringssystemer til at gøre de kinesiske skrifttegnene læselige, har dog medført en uklarhed omkring oversættelser med romaniserede transkriptioner af kinesiske skrifttegn, som stadig eksisterer i dag.
Det er en forvirring, der udgør et særskilt problem, når man i vestlige lande beskæftiger sig med kinesisk kampsport og bevægelseskunst. Der findes for eksempel mindst tre almindelige transkriptioner af 太极拳 (Supreme Ultimate Fist): T'ai Chi Ch'uan, Tai Chi Chuan og Tàijíquán. Og hedder det nu egentlig Ch'i Kung eller Qigong?
For at forstå, hvordan det er endt med denne forvirring, er vi nødt til at gå tilbage og se på de systemer, som gennem tiden er blevet brugt til at romanisere de kinesiske skrifttegn, så de kunne læses af et vestligt publikum.